Naturlig lyst til træning !

Jeg har selv været aktiv løber størstedelen af mit liv – det falder mig naturlig at løbe, og jeg får fysisk velvære at det.

Men efter vi grundlagde Iron Fishing sporten ( Fusion mellem Løb & Sportsfiskeri ) har jeg bemærket, hvor stærk en yderligere motivation det giver, når løbetræningen fokuseres omkring en udfordrende jagtoplevelse som i Iron Fishing.

Mange sportsfiskere kender til begrebet Fiskefeber – en stærkt trang til at komme ud i naturen og fiske – når vejr, og mulighederne byder sig. Man behøver bare at se med på TV 2 Fri en gang imellem, hvor Peter Tanev er et godt eksempel på netop fiskefeber 🙂

loeb_naturDisse urgamle instinkter fra vores fælles jæger & samler genetik, kan bringes positivt i spil, ved at kombinere dem med løbetræningen. Output er sund træning, naturforståelse og en helt naturlig genetisk betinget lyst til at komme afsted.

Når man så en gang imellem fanger en fisk der er værd at servere for familie og venner – ja så forstår man pludselig også , hvorfor alle instinkterne peger på netop dette som en lystpræget aktivitet !

Må advare om at det er stærk vanedannende – på den gode måde 😉

Skulle du få lyst til at løbe en tur fredag efter arbejdet – garanterer jeg at dagens og ugens mange refleksioner er glemt som dug for solen efter 1 times træning.

Ha’ en rigtig god weekend!

Mvh Peter Arnvind

PS: Følg også vores sportsrelaterede aktiviteter på www.facebook.com/arnvind – hvis du kunne tænke dig at prøve.