Det er langsomt, men sikkert ved at gå op for befolkningen at root-cause til den såkaldte gældskrise i virkeligheden er lav vækst, og dårlig konkurrenceevne i forhold til de store vækstlande. Gælden gør bare problemet større, hvis den ikke håndteres med en hård budget-disciplin.
Vesten og herunder Danmark er blevet en dårlig investering, med udsigt til lav vækst og velstandsnedgang. Troen på fremtiden er svækket, mens det omvendte er gældende i udviklingsøkonomierne.
Befolkningsstørrelsen af de store vækstlande, gør endvidere at den internationale pristilpasning, kommer til at gå langsommere end vi tidligere så det med den “gamle” asiatiske tiger Japan. Det kunne således helt umiddelbart ligne et hårdt scenarie de næste 10-20 år.
Jeg noterer med glæde, at debatten i Danmark under valget nu også begynder at dreje sig som om forbedring af konkurrenceevnen med omkostningsrettede tiltag som løntilbageholdenhed, længere arbejdstid, lavere skatter osv. Dette er efter min mening den helt rigtige retning.
Problemet er bare, at i det lille imaginære regnestykke, hvor en dansk medarbejder koster f.eks. 300 kr. i timen, og hvor en tilsvarende ditto måske koster 30 kr. i timen i en af de store vækstøkonomier, så fylder måske 10% forbedring af konkurrenceevnen ikke nok. Og det er befolkningen helt klar over.
Der skal potentielt historisk store tilpasninger til, før konkurrencesituationen afgørende skifter. En situation som har helt uacceptable konsekvenser for de fleste Vestlige lande.
Derfor ligger ansvaret tung på Vestens politiske ledere, om at definere en ny og troværdig strategi og tro på fremtiden. Dette kan ikke overlades til markedskræfterne, eller globale selskaber, som helt naturligt og selvfølgeligt har store interesser og investeringer sat ind på de store udviklingsøkonomiers vækst.
Kun Vestens politiske ledere kan løfte denne opgave.
En af nøgleopgaverne er efter min mening en konstruktiv og handlekraftig dialog med de store udviklingsøkonomier, om bl.a. tilpasning af valutakurser, statslig ejerskab, kopiering af vestlige produkter, stimulering af den interne efterspørgsel osv. osv. Dette kan Danmark jo ikke gøre med nogen vægt selv, men kan i det mindre påvirke ved en aktivistisk udenrigspolitik.
Når befolkningen, og markederne ser dette manifesteret vender troen på fremtiden, investeringerne, og væksten gradvist tilbage – istedet for 10-20 års ørkenvandring.
Så kære politikere – vi stoler på jer – genopret troen på fremtiden!
Se også Christine Lagarde, Managing Director, International Monetary Fund
http://www.imf.org/external/np/speeches/2011/082711.htm
ARNVIND MANAGEMENT 